Fællesspisning hjemme hos Ove

Tallerkner, bestik og glas er sat frem på bordet i stuen hos andelshaver Ove Skov Jensen. Om en lille time får han gæster i den hyggelige stue på 2. sal. Maden står nabo Birgitte Bøje for med hjælp fra andelsboligforeningens formand, Mary-Ann Holm. Det er sidstnævnte, der har inviteret ABFnyt til andelsboligforeningens hyggelige fællesspisning. Mary-Ann Holm vil gerne vise, hvordan andelsboligforeningen har styrket sammenholdet og naboskabet ved at indføre fællesspisning som en fast begivenhed hver måned.

”Bliver vi mere end ti, så må vi rykke ned i beboerlokalet,” forklarer Ove Skov Jensen. Han har nemlig ikke plads til flere i stuen, og skal man sidde for proppet, går hyggen af arrangementet, synes han.

Og indtil videre har andelshaverne ikke haft behov for at indtage beboerlokalet til fællesspisningen.

Plads til alle

I andelsboligforeningen Sønderdalen er der i alt 18 andelshavere, hvoraf nogle få er børnefamilier, men størstedelen af beboerne er 50+. Selvom fællesspisningen er åben for alle, er det primært de ældre beboere i andelsboligforeningen, der deltager.

”Man giver 25 kroner, så laver jeg en middag, og Ove dækker op, og så kan man bare komme,” fortæller Birgitte Bøje om konceptet for andelsboligforeningens fællesspisning. Hun er ikke i tvivl om, at arrangementet er vigtigt på mange måder for beboerne i andelsboligforeningen:

”Det betyder meget for os som forening, at vi mødes til fællesspisningen. Vi har gjort det i lidt over et års tid nu,” fortæller hun.

”Vi snakker aldrig bestyrelses- eller foreningsarbejde eller økonomi. Vi mødes bare og hygger to timer.”Birgitte Bøje

”Vi er jo en meget lille forening, så vi kan hurtigt få lidt konflikt, og det kan blive lidt personligt. Men når vi mødes til fællesspisning, så mødes vi på tværs af alle beboere og hygger. Vi snakker aldrig bestyrelses- eller foreningsarbejde eller økonomi. Vi mødes bare og hygger to timer, og det synes jeg, gør noget godt for os.”

Taknemlig for det gode naboskab

Formand Mary-Ann Holm er helt enig. Hun mener, at andelshaverne er blevet tættere knyttet til hinanden, fordi fællesspisningen åbner for andre samtaler, end dem man ellers ville have, når man flygtigt hilser på hinanden i gården eller på trappen. Selv havde hun stor gavn af det stærke naboskab, da hun tidligere på året fik vanskeligheder med det ene knæ.

”Jeg kunne næsten ikke gå,” fortæller Mary-Ann Holm, ”så jeg blev pludselig afhængig af mine naboer, som alle var utrolig søde til at hjælpe med at handle ind og faktisk også komme med kaffe, mens jeg lå i sengen og ingenting kunne. Så jeg er meget taknemlig over det naboskab, vi har her i foreningen”.

Så enkelt som muligt

At fællesspisningen er endt hos Ove Skov Jensen, er ikke nogen tilfældighed, fornemmer man. Han har boet hele livet i ejendommen og har både været vicevært og mangeårig formand. Så han kender ejendommen, historien og beboerne godt – og de kender alle Ove.

Kl. 18 er de første naboer dukket op i stuen hos Ove Skov Jensen. Der går ikke mange minutter fra alle er samlet til fællesspisning, før samtalerne overtager rummet. Alle er på fornavn med hinanden, og man fornemmer, at det lige så godt kunne have været en hyggelig familiemiddag, vi var inviteret med til.

Alle omkring middagsbordet er enige om, at fællesspisningen gør noget for stemningen i foreningen. ”Man føler sig mere tryg i hverdagen,” beretter en, mens en anden tilføjer, ”Det er nemmere at række ud til hinanden, når man kender sine naboer”.

Skulle andre foreninger have lyst til at stable et lignende arrangement op i deres andelsboligforening, er rådet fra Birgitte Bøje ligetil:

”Det skal bare være så enkelt som muligt, for maden er ikke det afgørende, det er fællesskabet, der er vigtigt her.”